Anmeldelse: Aarhus Revyen – Smilets revy 2024

Fredag d. 5. april blev revysæsonen 2024 skudt i gang med premieren på Aarhus Revyen på Hermans spillested i Tivoli Friheden i Aarhus.

Revyen, der blev vakt til live igen i Aarhus sidste år i 2023, under navnet ”Smilets Revy”, er igen i år iscenesat af Birgitte Næss-Schmidt og revyholdet er anført af revy-parret Mikkel Schrøder og fru Christine Astrid, som også driver Svendborg Sommerrevy. Derudover har vi i år den garvede revyskuespiller Lone Rødbroe, komiker Andreas Bo Pedersen og musicalsangerinden og revydebutanten Maria Lucia Heiberg Rosenberg.

Dørene til Tivoli Friheden stod bogstavlig talt åbne denne premiereaften og kulturhuset Hermans summede af et forventningsfuldt premierepublikum; en god blanding af hr. og fru Danmark, indbudte kendisser, skuespillere og revydirektører fra hele landet.

Revyens 1. akt rummede 11 numre fordelt mellem musikalske numre og sketches og lagde ud med et flot åbningsnummer ”Smilets Revy” og en åbningstale om året der gik.

Debutanten på kanten af isbjerget

Revydebutanten Maria Lucia, som de fleste nok bedst kender fra musicalscenen, hvor hun igennem flere år har brillieret, fik i den efterfølgende sketch “Ta’ din plads!” en meget bogstavelig velkomst til revygenren af komikeren Andreas Bo. Sketchen, hvor revy skulle møde musical tippede dog på mystisk vis over og blev et Titanic musical nummer, der ”sejlede” væk fra den revygenre man forsøgte at tage greb om.

Hendes stærkeste præstation i revyen kom i 2. akt i form af en musikalsk ballade “Airfryer” om en kvinde, der konkurrerede med en airfryer om sin mands opmærksomhed.

Referencerne til året der gik puttede sig lidt diskret i sketches om Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen, MeToo, airfryer-hypen, kvinders ligeberettigelse på arbejdspladsen, ukulelesang for fred og et affaldssorterings-potpourri. Nogle af emnerne virker efterhånden lidt slidte og uaktuelle men sidstnævnte blev et brag af en afslutning på første akt med “Aarhus tar skraldet” et medley af kendte melodier og kunstnere, nu med et ”sorterings-twist”.

AarhusRevyen formår igen i år at fastholde en kunstnerisk forankring i Aarhus, referencerne til smilets by er en rød tråd igennem revyen i både sketches, skuespillerne og tekstforfattere. Musikaliteten er ligeledes fortsat på højt niveau, især i fællesnumrene der åbner og lukker revyen samt det tidl. nævnte medley. Overgangene imellem de forskellige numre er drysset med kendte melodier der appellerer til publikums musikalske bagkatalog.

Revyens stærkeste tekst(er) og humør-bombe

Foto: Rune Buch

Et af revyens bedste sketches er endog  ”En måge på Salling”, skrevet af den Aarhusianske revyforfatter-duo Vase & Fuglsang. Vi følger naturmanden Jørgen Skouboe (Mikkel Schrøder) og kokken Nikolai Kirk (Andreas Bo) i et Aarhus afsnit af tv-favoritten ”Nak og Æd”. Sketchen er velskrevet, morsom, balanceret og godt spillet og rollen som den let overgearede Kirk ligger helt perfekt til Andreas Bos gakkede humor og bagkatalog og til Mikkel Schrøders underspillede facon. Selv en lille aktuel hilsen til jordskredet i Randers sniger sig ind.

Den aarhusianske revy-humørbombe Lone Rødbroe er det stærkeste kort i årets revy, hun brillerer denne aften i alt hvad hun medvirker i. Med sin fænomenale humor-palette, formår hun at vække rungende latter hos publikum uden at overspille, i roller som alt fra den analoge klasselærer i “Læs Let!” til familiemoderen der skåne-skændes på engelsk i “Engelsk for begyndere”, spåkone i “Hvis disse vægge…”, broccoliforsker og kazoospiller.

Manglende bid og aktualitet

Det er svært ikke at sammenligne årets revy med sidste års revy, og her kan den desværre knap følge med. Musikaliteten er i top og revynumrene er med mellemrum flot forankrede i Aarhus men jeg savner lidt mere aktualitet og ”bid”. I Mikkels “åbningstale” nævnes bl.a. de højaktuelle emner, som tronskiftet og miljøkatastrofen i Randers, men man har, bevidst eller ubevidst, fravalgt yderligere greb om disse emner – med undtagelse af et par referencer til jordskredet i “Salling”-sketchen. Det kan dog også være et resultat af manglende tekstmateriale.
Ligeledes savner jeg en lidt mere ensartet tilgang til revyhumoren blandt de medvirkende. Især Andreas Bos meget fysiske comedy bliver indimellem lidt som olie i vand blandt de andre på scenen. Han trækker meget på de samme gakkede ansigtsudtryk, fysiske spjæt og årgamle persongallerier som Thomas Blachmann, Ulf Pilgaard, Ole Thestrup mfl. under hele revyen. Det fremkalder ofte latter hos publikum men det store spil kolliderer ofte med medspillerne på scenens mere underspillede (men ligeså effektfulde) humortilgang.

Publikumsoplevelsen

Som med teater er revy en oplevelse i flere ”lag”, hvorfor vi også skal kigge på de lag der, udover revyen, indgår i helhedsoplevelsen af revyen – omgivelserne og imødekommenhed overfor publikum.

På trods af at det var premieren, var det ikke let at spotte ved ankomsten til Tivoli Friheden. Vejen(e) ned til Hermans, hvor revyen afholdes, lod lidt tilbage af ønske. Man savnede lidt kunstige fakler, lys eller pynt af anden vis, der kunne vise vej og byde lidt ekstra velkommen og sætte stemningen allerede før ankomst. Var man ikke kendt i Tivoli, var der tilmed risiko for at man kunne fare lidt vild undervejs, hvilket vi oplevede sidste år.

Når man ankom til Hermans-foyeren var vinduerne i år iklædt skilte med pile hen mod den valgte indgangsdør og der var i dagens anledning rullet en rød løber ud ned mod et presse-område, da man trådte ind i foyeren. Rummet summede af et forventningsfuldt publikum, men vi savnede dog stadig et niveau af velkomst, som vi tidligere har oplevet hos de andre revyer i Danmark. Noget så enkelt som velkomst og tjek af billetter i døren eller ved salen af en glad og smilende medarbejder/frivillig. Lidt pynt i den kæmpestore foyer ville også have peppet det hele lidt ekstra op fx vertikal pynt der udnyttede den flotte loftshøjde.

Publikumsopbygningen i salen fungerede rigtig godt, både at bevæge sig på og i forhold til stol-placeringerne, da niveauerne gav et godt udsyn. Stolene var ligeledes ganske komfortable.

Alt i alt en revy, der rent kunstnerisk har fundet plads i Aarhus men ikke har forankret sig helt endnu. Man savner bl.a. et korps af frivillige til at tage imod publikum og oppyntning til at invitere til revyfest så man føler sig velkommen og budt indenfor af Aarhusrevyen i Smilets by Aarhus.